Citychef til Danmarks bedste handelsby søges til at bringe City Vejle til the next level

City Vejle er i rivende udvikling og er en af Danmarks stærkeste cityforeninger. Som kommende citychef skal du sikre, videreudvikle og kæmpe for Vejle som én af landets bedste handelsbyer.

Dine primære opgaver

  • Få nye medlemmer, fastholde eksisterende og være en stærk inspirator for medlemmerne gennem bl.a. netværksmøder 
  • Løbende dialog med samarbejdspartnere og kommune for at udvikle detailhandlen i Vejle
  • Udvikling af marketing- og kommunikationsstrategi samt udarbejdelse af marketing-, event- og aktivitetsplaner
  • Ansvarlig for udarbejdelse af budgetter samt opfølgning og kontrol
  • Ansvarlig for udvikling og implementering af den samlede medieindsats

Kvalifikationer
Du har stor interesse og passion for marketing og events indenfor detailhandel. Du kan eksekvere og sikre den daglige drift og er selv vant til at være hands on og udføre arbejdet. Du har flere års dokumenteret relevant erhvervsmæssig erfaring med marketing og events, og det er en klar fordel at have kendskab til detailhandel og byliv. Det er vigtigt, at du kan skabe sammenhæng og overblik.

Din profil

  • Du er en naturlig netværker, der kan være opsøgende i både større og mindre virksomheder samt på den politiske front
  • Du har gode kommunikations- og forhandlingsevner
  • Du er udadvendt og ihærdig, god til at opfange nye idéer og trends og kan skabe overblik samt gå ned i detaljen
  • Du har god forståelse for budgetlægning og forecast
  • Du tør udfordre, når det giver værdi og har egne idéer, du gerne sætter i spil
  • Du kan motivere et team og kender værdien af at gå forrest og tage initiativ
  • Du har stor erfaring med planlægning og eksekvering af markedsføringskampagner og events
  • Du er stærk i brugen af digitale og sociale medier

Du refererer til City Vejles bestyrelse. City Vejle består af et team med en eventkoordinator, en kommunikationsmedarbejder og en deltids økonomimedarbejder.
Forventet opstart efter aftale, men vi har tid til at vente på den rette kandidat. Ansættelsessamtaler forventes afsluttet ultimo januar 2020.
Er du den rette kandidat til jobbet så send dit CV med en kort ansøgning til: 
job@cityvejle.dk

Hent stillingsopslaget som pdf