Cykelfest på Søndertorv

Torsdag d. 2. august 2018 - Kl. 13 - 18
Sted: Søndertorv

Folkefest og cykelløb i Vejle torsdag d. 2. august

Torsdag d. 2. august fyrer vi op for fest og cykelløb på Søndertorv i Vejle. Cykelløbet PostNord Danmark Rundt kommer til byen d. 2. august, hvor etapen strækker sig fra Viborg til Vejle - med Vejle som målby.
Rytterne skal denne dag kører kongeetapen på 180,5 km og opløbet finder sted på Kiddesvej, som med en stigning på 19% er en rigtig ubehagelig mundfuld. Opløbet regnes med at være omkring kl. 17.00. Løbet plejer at tiltrække mange cykel glade mennesker til byen, så kom og vær med til en dag i cyklensportens tegn.

Vi fejrer begivenheden med et brag af en cykelfest på Søndertorv, hvor dagens etape vises på storskærm fra kl. 15.00.

Der vil være forskellige aktiviteter bl.a. tegnekonkurrence for børn og mulighed for at 'pimpe sin bike'.

Programmet for dagen ser således ud:

Kl. 13 - 16
I 'Pimp din Bike' værkstedet, er der sammen med de skøre mekanikere, mulighed for at dekorere cykler til den helt store guldmedalje - så har familiens cykler brug for en makeover, så har i her chancen.

Kl. 13 - 18
Fri Bikeshop udstiller cykler og andet gear fra sæsonen.

Kl. 13 - 18
Mød de seje cykelryttere fra Team Rynkeby Trekanten, når de rykker ud med den gule racer og står klar til at fortælle om velgørenhedsløbet og erobre nye ryttere.

Kl. 13 - 18
Deltag i tegnekonkurrencen om at tegne den flotteste cykel. Præmien er et City Vejle gavekort.

Kl. 14 - 14.15 og 15 - 15.15
Se TrialAction Team lave imponerende shows, når nogle af verdens bedste ryttere viser tricks på deres cykler.

Kl. 15 - 18
Opløbet transmitteres live på en 15 m2 stor skærm.

Vi glæder os til at byde PostNord Danmark Rundt velkommen til Vejle!