FugleFun i vinterferien

Onsdag d. 13. februar 2019 - Man-ons kl. 11 - 15
Sted: Rådhustorvet

Kig forbi Rådhustorvet hvor vi laver FugleFun i vinterferien d. 11, 12. og 13. februar kl. 11-15.

 

Nogle dyr spiser havre og græs, mens andre spiser mus og rotter.

Men hvad spiser fugle egentlig? Gulerødder? Æbler? Fisk? Frø? Insekter?

I vinterferien laver vi en sjov fuglesnackbar, som du kan besøge sammen med dine forældre eller bedsteforældre. I snackbaren kan du lave din egen fuglemad, som du må tage med hjem til din have, terrasse eller måske hænge tæt på dit legehus.
Tag gerne en tom og ren mælkekarton med til opbevaring af den fuglelivret, som du laver.

Fugle skal også have et sted at bo, så derfor kan du komme og dekorere dit helt eget fuglehus. Vi har materialerne, malingen og lidt gode idéer. Tag fuglehuset med hjem og se om fuglene flytter ind.

 

Hold dig opdateret på denne side og på City Vejles facebookside.