Sundhed for alle - Danmark for målene

Fredag d. 3. maj 2019 - 14.00 - 18.00
Sted: Søndertorv

Vejle får besøg af karavanen med FN'S 17 verdensmål!

Global Goals Tour handler om at fremme FN's verdensmål i danske byer. Og det sammen med dig og alle andre gode kræfter i byen. Vi besøger hver by seks gange.
Når vi kommer rundt i sommeren 2019, er det hver gang med et nyt tema og nye aktiviteter, som tager udgangspunkt i ét af verdens 17 verdensmål.
For at gøre FN's verdensmål nærværende kombinerer vi hvert gang ét verdensmål med ét undertema. Et eksempel: Det første verdensmål på turen er verdensmål 3, om Sundhed & Trivsel. Dette verdensmål kombinerer vi med "Cyklen".
Det er med udgangspunkt i verdensmål 3 og cyklen, at vi ønsker atformidle alt det gode cyklen kan bruges til, når det handler om sundhed. Og det både i din by, i Danmark og verden som helhed.

Jesper Skibby - 3. maj på Søndertorv
Jesper Skibby er kendt som den glade dreng, der virkelig kunne køre på cykel. Han var i 90’erne en af Danmarks største cykelhelte og har kørt Tour de France hele 11 gange, hvilket ingen anden dansker kan matche. Ydermere er han eneste dansker, som har vundet en etape i verdens tre største etapeløb: Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta España. Jesper vil komme rundt til alle byer på temadagen om ”Sundhed for Alle”.

Cyklen kan blive en vigtig løftestang til at løse verdens stigende problemer med livsstilssygdomme, trængsel og klimaforandringer. Men det kræver, at politikere sætter cyklisme på dagsordenen, så cyklen bliver det oplagte valg i hverdagen. Dernæst skal vi alle som ”transport forbrugere” ændre vores vaner og gentænkte cyklen ind i vores hverdag.

Jesper Skibby holder på ”Danmark for målene” et inspirerende foredrag for at få flere cykler på gaden igen.